Lejrskole
Kommer I til Læsø med en lejrskole kan I benytte Jer af en mængde specialtilbud ved saltsyderiet.
I kan her høre de gratis saltforedrag (ca. 20 minutter i åbningstiden) og kigge rundt i sydehytterne - men vil I have et større udbytte af besøget, kan I bestille Jeres eget arrangement. I kan for eksempel syde Jeres eget salt på minipander.
Vi har bænkeborde, hvor I kan spise Jeres medbragte mad, og nær bordene har vi en legeplads.


