Pandekagehuset

Pandekagehuset på Saltsyderiet holder åbent i skolernes sommerferie og efterårsferie. Så kan du købe vores berømte hjemmebagte pandekager lavet efter en original Læsø opskrift. Du kan også købe kaffe, the, saft og fadøl.

Det hele kan nydes ved vores bord/bænkesæt, som står lige ved Pandekagehuset og som også gerne må bruges, hvis du selv har medbragt mad. Der er også et antal overdækkede spisepladser, hvis vejret er mindre godt.