Legepladsen på Læsø Salt

Vi har prøvet at lave en legeplads i en lidt gammeldags stil. Vi har de gode gamle stylter, som både børn og voksne har stor fornøjelse af. Der er balancebomme, klatretårn, gynger (også én til babyer), sandkasse, legehus - for ikke at glemme vores elskede slibesten og lidt mere. Til de trætte forældre har vi opsat bord/bænkesæt, hvor kaffe og avis for eksempel kan nydes imens børnene leger.

Legepladsens brugere og Saltsyderiets medarbejdere vil glædes hvis man rydder op efter sig. For en god orden skyld er ophold på legepladsen PÅ EGET ANSVAR.

Vi prøver hele tiden at finde på nyt til pladsen, så hvis I har nogle gode, rustikke og holdbare ideer, modtager vi dem gerne.